Tjek om du kan spare penge med et nyt abonnement

Mange af os har haft det samme telefonabonnement siden tidernes morgen. Måske var det det bedste og billigste abonnement der var til at få, den gang man skulle ud og have sig et telefonnummer.

Dog kan der være en hel del penge at spare for dig, hvis du tjekker op på de forskellige telefonselskaber i dag, eller en gang i mellem tager telefonen og lytter øren, når de mange selskaber ringer dig op for at få dig som kunde.

Find ud af, hvad du betaler for

Måske har du ikke helt styr på, hvad dit telefonabonnement egentlig indebærer, da det blot har fungeret gnidningsfrit de sidste mange år.

En god start kan være at tjekke op på, hvad du har af data og taletid, og derefter tjekke, hvor meget af det du i virkeligheden bruger. Måske finder du ud af, at du har 20 timers taletid og 10GB data, men kun benytter dig af halvdelen af begge.

En simpel løsning på at spare penge er, at gå ind og justere dit abonnement hos dit teleselskab, så du kun betaler for det, du bruger.

Har du været trofast kunde i det samme selskab gennem mange år, er de ofte til at tage en snak med, hvis du kunne tænke dig et bedre tilbud. De fleste selskaber ønsker nemlig at gøre, hvad de kan, for at beholde deres kunder.

Hvad har du brug for

I dag telefonabonnementer langt mere end blot antal SMS’er og taletidstimer. Hos mange selskaber kan du få tilbudt diverse abonnementer på streamingtjenester for musik eller film, abonnementer til magasiner eller til e-bøger.

Disse kan ofte medfølge billigt, hvis du køber dem gennem et mobilabonnement. Det bedste du kan gøre for, at få mest muligt for de penge, du lægger hos et telefonselskab, er at undersøge de mange selskaber grundigt, og finde ud af hvilket, der tilbyder den billigste pris, for netop den type abonnement, du ønsker og har brug for.

Telefonabonnementer til hele familien

Nogle selskaber tilbyder også pakkeløsninger, hvis I er en hel familie, der alle ønsker at få fornyet eller opgraderet jeres abonnement. På den måde er der mængderabat for jer, og en større kundeskare for selskabet.

Her kan der igen være en del penge at spare, da du ikke betaler 4-5 abonnementer separat, men kan være heldig at få tilbudt en langt billigere pakkeløsning.