Låsesmede er hverdagshelte

Der er sjældent en positiv grund til at tilkalde en låsesmed. De fleste af os har oplevet at låse sig ude, få stjålet tasken eller mistet jakken med husnøglen i lommen. Det er ærgerlige situationer, hvor låsesmeden træder til som superhelten, der redder dagen. Disse fingernemme fagfolk kan dog meget mere end at lirke låse op.

Akut assistance

Når uheldet er ude, sætter vi vores lid til, at låsesmeden kan rykke ud med kort varsel. Der er ikke noget værre end at stå og fryse uden for sit hjem. Mange låsesmede har heldigvis døgnvagt og kan yde akut assistance. Ventetiden afhænger selvfølgelig af, hvor du bor. Det er f.eks. let at find en låsesmed i Køge og omegn, da der er mange om buddet. Her vil vores hverdagshelt ofte kunne være fremme i løbet af en halv time.

Den erfarne låsesmed kan som regel åbne døren uden at bore hele låsen ud. Det er helt klart en fordel, da det er dyrt at reparere eller helt udskifte låsen. De fleste låsesmede har desuden et særligt værktøj, der let kan lukke op, hvis der er brevsprække i døren. For helt at undgå den besværlige situation, er det fristende at gemme en ekstranøgle et sted på matriklen. Imidlertid skal man passe på ikke at gøre det nemt for tyven ved f.eks. at lægge den under dørmåtten.

Samlede sikkerhedsløsninger

I takt med at indbrudstyvene bliver dygtigere, må låsesmedene følge med. I disse år ser vi flere virksomheder, der tilbyder samlede sikkerhedsløsninger. Her sidder autoriserede fagfolk klar til at rådgive og tilbyde skræddersyede sikkerhedsløsninger. På den måde kan du f.eks. få installeret videoovervågning, samtidig med at låsen bliver udskiftet.

Med et større rådighedsbeløb vælger flere af os at give boligen en sikkerhedsmæssig makeover. Førhen så man kun videoovervågning i større virksomheder og butikker eller hos de rige og berømte. Den teknologiske udvikling har gjort det billigere at få avancerede alarmsystemer. Tyverialarmen kan tilknyttes en mobilapp, så du bliver varslet, uanset hvor du er. Ethvert hjem har unikke sikkerhedsbehov, så det er en god ide at indhente et par uforpligtende tilbud fra låsesmede i lokalområdet.